• +45 20 91 43 51
  • sg@grawooddesign.dk

Efterårets Kantareller

Efterårets Kantareller | Indholdsliste

  • GraWood DesignTo hånddrejede svampe i assorterede træ sorter
  • Gaard Bageren:Lækre lakrids cookies og Marcipan/Citron specier.
  • Oliemanden:Gylden frisk rapsolie og smagfuld tørpesto.
Gaveæsker, Efterårets Kantareller

Årets firmagaveidé

Træ Drejeren

Når kærlighed til godt håndværk og kærlighed til den forunderlige verden af træ, bliver til noget man slet ikke kan lade være med – så må det være ægte. Søren Graversen flyttede sammen med sin familie til Mors i sommeren 2016. Rammen om det lille værksted er en landejendom på sydvest Mors med udsigt over marker og Limfjorden. Det lille trædrejer værksted hvor stille sommeraftner og råkolde vinterdage bliver brugt til at lede efter små kunstværker inde i brændeknuder, lime op til en skål der skal drejes i morgen, eller at nyde en kop kaffe ved brændeovnen mens tankerne får frit løb udi hvad man kan dreje næste gang. Fascinationen af håndværk og lysten til at skabe er drivkraften. Alle emner drejes i hånden efter øjemål, så der vil aldrig være 2 helt ens stykker håndværk. Udtrykket i det enkelte stykke træ kan være vidt forskelligt fra et andet stykke af samme sort, hvilket gør at man aldrig på forhånd kender det enkelte stykkes udtryk på forhånd. Søren er uddannet blikkenslager og har i mange år nydt livet på byggepladsen. Senest er han blevet socialrådgiver og har arbejdet med udsatte familier i flere kommuner, og i privat regi med anbragte unge. Nu er tiden inde for at kreativiteten og glæden ved at arbejde med træ, skal have mere plads.


Olie Manden

Carsten Fomsgaard driver sammen med sin hustru Anni oliemøllen I Solbjerg på Mors. Oliemøllen er indrettet i ubenyttede produktionslokaler på en gård beliggende i skøn natur et godt stykke fra alfarvej. Carsten er biolog og har et arbejdsliv bag sig bla. På skaldyrscentret på Mors. Drømmen om at blive selvstændig med produktion af et produkt der skulle have høj kvalitet, være lokalt og give kunden og forbrugeren en oplevelse der var anderledes end den de fik, blev muligt da Carsten og Anni overtog møllen. Siden er der tilkommet flere lækre produkter i form af 5 forskellige krydderolier og en tørpesto der er specielt velegnet sammen med den neutrale rapsolie, som alle er udviklet af Carsten og Anni. Produkter der alle fortæller at der ikke gåes på kompromis med smag og kvaliet. Virksomheden producerer ægte Koldpresset Rapsolie, mekanisk presset uden tilførsel af kemikalier, kun rene danske rapsfrø. Rapsfrøene dyrkes af lokale landmænd på Mors. Carsten og Anni vægter det at være tæt på deres samarbejdspartnere højt. Lige fra de landmænd der leverer den lokale raps over den forretning, gårdbutik eller andet der sælger produktet til den kunde der i sidste ende glædes over et lokalt kvalietetsprodukt, som er lavet af nogle der slet ikke kan lade være.


Gaard Bageren

Duften af nybagt brød, er det der rammer en når man åbner døren til Gårdbageriet. Et lille bageri som Marianne Korsgård har indrettet i en gammel Staldlænge på Mariannes fødegård ”Hvidbjerggaard” der ligger på det smukke Sydvest Mors med udsigt over Agerøbugten. For Marianne er det essentielle at skabe kvalitet med gode lokale råvarer via gamle håndværksdyder krydret med et moderne udtryk. Her laves alt fra godt solidt brød af gode meltyper tilsat forskellige krydderier, frugter og bær, over de smukkeste konditorkager der passer til enhver lejlighed, til Mariannes rigtige småkager, som er bagt efter gamle dyder tilsat nye tanker med bla. Lakrids og tranebær. Bagt med rigtig smør og aldrig på kompromis – nænsomt håndpakket med en smuk håndskrevet etiket. En fryd for øjet, maven og hjertet. Marianne er uddannet både bager og konditor med henholdsvis guld og sølvmedalje. Hun har været en del af det danske bagerlandshold og været underviser på fagskolen i Holstebro. At skabe et bageri i en staldlænge på Mors, handler om meget mere end kager og brød. Det handler om nærhed, om kærlighed til et sted og et håndværk, om viljen til at ville bidrage til en kultur og et lokalsamfund. Marianne kunne slet ikke lade være.